Bodil Pedersen sidder ved sit køkkenbord i lejligheden på Frederiksberg og kigger ned i gården, hvor bladene er ved at falde af de sidste træer. Hun folder hænderne om sin tekop, mens hun prøver at beskrive, hvordan hendes liv var før. Hun sukker og siger, at hun ikke kan bestemme sig til, om ordet ”fængsel” eller ordet ”helvede” bedste beskrev det.
Bodil Pedersen er 34 år og har, siden hun var teenager lidt af stærke smerter ved spændingshovedpine. Hun oplevede det som et stort pres på sit hoved, der var der næsten dagligt. I starten tog hun hovedpinepiller, men med alderen blev hovedpinerne værre – og til sidst var hun nødt til at søge læge, fordi hun var bange for, at der var noget alvorligt galt med hende.
Hendes praktiserende læge kunne dog ikke umiddelbart stille en diagnose, og Bodil Pedersen blev derfor sendt videre en til række speciallæger. De spurgte alle, om Bodil Pedersen havde været ude for en ulykke, der kunne forklare de kraftige spændingshovedpiner, men det havde hun ikke. Hun havde heller ikke myoser i nakken, der også er en hyppig årsag til hovedpine.
Tog sagen i egen hånd
Efter at have set et hav af læger fik Bodil Pedersen at vide, at hendes hovedpine måtte skyldes, at hun var kommet til at vride for meget i nakken på et tidspunkt. Men lægerne kunne ikke hjælpe hende med tilstrækkelig smertelindring, og derfor besluttede Bodil Pedersen sig for at tage sagen i egen hånd. På det tidspunkt var hun sygemeldt fra sit studie på Københavns Universitet på sjette måned, fordi hendes hovedpiner var så kraftige, at hun ikke kunne koncentrere sig om at læse.
Hun ville gerne tilbage til sin uddannelse i antropologi og få sit liv tilbage, hvor hun lige som alle andre kunne gå til fredagsbar og mødes på en cafe med nogle veninder. Noget hun ikke havde gjort i et stykke tid, fordi hun enten havde hovedpine eller var så bange for at få hovedpine, at hun ikke turde tage af sted.
Bodil Pedersen fandt en smerteklinik i København, der så ud til at kunne hjælpe hende. Hun kontaktede dem og kom snart til en konsultation hos dem – og det blev et vendepunkt for hende.
Slut med hovedpine
På smerteklinikken undersøgte de Bodil Pedersen og var enige i de øvrige lægers konklusion om, at hun på et tidspunkt måtte have været udsat for et kraftigt vrid i nakken, selvom hun ikke decideret havde været udsat for en trafikulykke eller lignende, der ellers kunne have forårsaget det. Ud fra diagnosen lagde lægerne på klinikken en plan, så Bodil Pedersen kunne blive smertefri hurtigst muligt.
Bodil Pedersen havde på det tidspunkt prøvet en lang række forskellig medicin, men den havde ikke virket. På smerteklinikken gik de derfor hurtigt videre til at prøve med nerve-injektioner, og det virkede forbløffende hurtigt.
Bodil Pedersen kunne kort tid efter behandlingerne genoptage sit studie og behøvede ikke at være bange for at få hovedpine i tide og utide.
Artiklen er udtryk for skribentens holdning og indeholder ikke redaktionelt materiale.
