Black Friday 2016 bliver den største udsalgsdag nogensinde

x753

Sæt kryds i kalenderen, sørg for at tage tidligt fri fra arbejde eller ansøg om en fridag så du kan være klar fra morgenstunden, og håb du har trænet armmusklerne nok til at kunne bære store mængder varer med hjem – Black Friday falder i år på d.25. november, og det bliver en begivenhed større end nogensinde før.

Black Friday 2015 var en kæmpe succes der brød alle rekorder, og vandt Black Friday titlen som: “Største handelsdag nogensinde i dansk historie”, målt på dankorttransaktioner.

Black Friday er således på kun ganske få år blevet årets største udsalgsdag, og vil sandsynligvis fortsætte med at vokse i både popularitet og størrelse i fremtiden. Der er derfor kommet et stort fokus på BF 2016, som lader til at kunne blive en endnu større handelsdag end sin forgænger, især da flere butikker efter sidste års succes, har valgt at deltage i begivenheden – Mange byer holder endda forskellige events, såsom “By Night” i forbindelse med dagen, og grundet de mange mennesker der flokkedes til butikkerne fyldt med Black Friday tilbud, er der mange steder også god mulighed for en billig frokost når cafeerne tilbyder billige drinks og snacks, til indbydende priser. Black Friday har indtaget de danske byer med storm, og revet alle de store butikskæder og cafeer med sig.

Hvilke butikker er med til Black Friday?

De sidste par år har flere og flere danske butikker sluttet sig til “Black Friday fænomenet” og fejre dagen med fantastiske tilbud, designet til at lokke masser af kunder til butikkerne. Det er derfor ikke blot en lille niche af butikker der har Black Friday tilbud, men alt lige fra tøjbutikker, elektronikbutikker og legetøjsmagere, til supermarkeder og møbelhuse, der alle benytter lejligheden til at få tømt varelageret inden december og skaffe sig masser af positiv omtale, inden julen begynder. Selv forskellige online rejseselskaber er hoppet med på moden, og er begyndt at tilbyde eksklusive Black Friday rejser.

Er man ikke meget for de store grupper af mennesker der samler sig i gaderne på BF 2016, holder langt de fleste butikker også Black Friday online. Faktisk er det de mange online webshops, der i sin tid bragte Black Friday til Danmark, da danske webshops følte sig inspireret af blandt andet Amazon, der er kendt for sine utrolige Black Friday tilbud. Så har man lyst til at bestille varer hjemmefra i ro og mag, er det muligt.

Hvorfor deltage i Black Friday?

Langt de fleste mennesker sætter pris på et godt tilbud, og på Black Friday er der gode chancer for at gøre nogle fantastiske køb.

Fordi der er så mange forskellige butikker der holder Black Friday, og fordi BF 2016 ligger så tæt på julen, er Black Friday desuden den perfekte mulighed for at få købt julegaver i god tid, til billige priser.

Skal bedstemor have en håndmixer i julegave, kan hun ligeså godt få den når den er sat ned med 60% –
Så har man både sparet penge, og behøver ikke bekymre sig om julegaveræset, når december banker på døren.

Uanset om planerne for Black Friday består af at finde det perfekte tilbud på storskærms Tv’et man har drømt om, eller til at få købt billige julegaver til hele familien, bliver BF 2016 en kæmpe begivenhed som ingen bør gå glip af.

 


Artiklen er udtryk for skribentens holdning og indeholder ikke redaktionelt materiale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *